Det ser ikke ud til at du benytter siden længere.

Log ud

Du er automatisk blevet logget af.

Ok

Generelle vilkår

Generelle vilkår

Den digitale sundhedsløsning Aleris Balance, den tilhørende smartphone-applikation og hjemmeside - er ejet af Aleris A/S.  Aleris bærer alene ansvaret for de udbudte ydelser. Løsningen kan benyttes af kunder, som er bosiddende eller opholder sig i Danmark samt danskere, som er bosiddende eller på ferie i udlandet.

I forbindelse med brug af Aleris Balance og hertil knyttede produkter gælder følgende vilkår medmindre andet er angivet for hver af de specifikke produkter

Brug af produkterne kræver, at du har adgang til den nødvendige browser software og internetforbindelse.

Aleris Balance

Aleris Balance tilbyder kun online konsultationer via web smartphone-applikation kaldet Aleris Balance.

For at online konsultationen kan gennemføres på en hensigtsmæssig måde, skal du give behandleren tilstrækkelige oplysninger om din sygdom til, at han/hun kan foretage en faglig vurdering.

 

Betaling for online ydelser

Du kan betale med Dankort, Visa-, MasterCard eller MobilePay. Selve betalingen gennemføres krypteret vha. 3. parts betalingsleverandøren QuickPay. Der foretages udelukkende en reservation af beløbet, og betaling opkræves først når der er gennemført en videokonsultation. 

Umiddelbart efter endt videokonsultation vil du se din kvittering under "Mine dokumenter" i Aleris Online. Her kan du printe eller downloade din kvittering. Aleris indberetter ikke din regning til Sygeforsikringen Danmark efter konsultation hos psykolog. Selve betalingen vil blive trukket fra det oplyste betalingskort eller ved MobilePay ved afslutning af konsultation på det hertil knyttede betalingskort.

Har du af Aleris fået udleveret en kampagnekode, som giver mulighed for gratis Videokonsultation hos en behandler, vil du ikke blive opkrævet betaling herfor og skal ikke indtaste dine kreditkort oplysninger.

Alle produkter er som udgangspunkt omfattet af reglerne om fortrydelsesret i forbrugeraftaleloven. Ved benyttelse af online konsultationen samtykker du til og anerkender, at du mister din fortrydelsesret når konsultationen har været i gang i 1 minut.

Aleris forbeholder sig ret til at annullere eller afbryde en videokonsultation som følge af tekniske problemer. Er dette tilfældet vil du ikke blive opkrævet betaling for den afbrudte videokonsultation, uanset om de tekniske problemer skyldes problemer hos Aleris eller hos dig.

 

Behandling af dine persondata

Udveksling af helbredsoplysninger internt blandt Aleris sundhedspersonale er ofte afgørende for en vellykket behandling og et sammenhængende forløb.

For at sikre sammenhæng i din behandling videregiver Aleris altid oplysning til din praktiserende læge. Du kan dog til enhver tid frabede dig dette ved at oplyse dette i forbindelse med online konsultation eller ved kontakt til Aleris Hospitaler. 

Hvis du vil læse om Aleris behandling af dine persondata samt vores cookiepolitik, kan du klikke hrt

Kontaktoplysninger

Du kan kontakte Aleris på følgende adresse:

Aleris A/S
Generatorvej 8D
2860 Søborg
Telefonnummer: +45 38170700

Version 2.5.4, 16-01-2024